Så spillede vi igen de 11 huller på Mollerups vinterbane. Det havde frosset en del så nu blev det igen muligt at få en del rul på bolden hvilket især kom webmasteren til gode. I hvert fald vandt han suverænt med 20 point for de 11 huller, mens Kim måtte nøjes med 18 point som runner up.
I den samlede stilling er der stor jævnbyrdighed, men årets sommergolfer har igen lagt sig i spidsen. Vil han også sætte sig på vintermesterskabet??
Som optakt til årets store julefrokost som afvikles på brocafeen i morgen fredag, afvikler vi årets traditionelle juleturnering. Denne er i år henlagt til Norddjurs, så vi kan spille til sommergreens.
