Kategorier
Uncategorized

Ny rekord i fredagsklubben

Fredag den 12/6 vil Claus huske i lang tid. Efter at have scoret hele 26 point på forni, måtte han nøjes med kun 20 på bagni, Men med hele 46 point satte han en rekord i fredagsklubbens historie, som nok vil stå i mange år fremover. Men spørgsmålet er så om rekorden overhovedet kan anerkendes? For efter matchen sagde Claus at han kunne jo ikke putte, så det var Rasmus, der havde puttet hele vejen rundt og alt gik åbenbart i. Men man må jo ikke få en anden til at putte for sig!!!

Men nu kan vi andre jo glæde os over, at han nu skal spille 20 runder før denne runde forsvinder fra hcp-beregningssytemet.

Men vi fik også en ny mand i toppen af det samlede leaderboard. John var til fødselsdag, så Gert benyttede lejligheden til at snige sig ind på førstepladsen med mindst mulig margin 0,05 point foran John. Og de er så 5 point foran den pensionerede skolelærer,, som også trænger sig på i toppen efter at han nu har tid til at spille hver fredag.

Et stort til lykke til Claus med det flotte resultat.

Kategorier
Uncategorized

Forårsturen 2026

Så fik vi igen gennemført fredagsklubbens traditionelle forårstur,  og  som sidste år gik den igen til Struer og Herning. Vejret var rimeligt, måske lidt mere blæsende end ønskeligt, men ingen regn og højt humør hele vejen igennem, og det gjorde det jo ikke ringere at Kurt gav fødselsdagsøl i Struer golfklub, mens Kalle beværtede os med 3 stykker smørrebrød og en fadbamse i Herning i anledning af hans runde 70-års dag. Golfmæssigt blev der scoret rigtig godt (bl.a. var der ikke færre end 3 der scorede 41 point i Herning) og her var det Gert der løb med den samlede førstepræmie med fremragende 77 point, mens Henrik blev runner up på bedre hcp end Thomas. De scorede begge også fremragende 75 point. I den samlede stilling er det nu John som har taget teten med et lille forspring på godt 5 point til Gert, der igen er 3 point foran Kurt.

Kategorier
Uncategorized

Sommerturneringen er nu godt igang

Så er vi kommet godt igang med sommerturneringen. Dog kunne vi ikke rigtig mærke sommeren i fredags, for det var faktisk noget koldt og en enkelt regn- og enkelt haglbyge blev det også til. Ikke desto mindre var der mødt 11 fredagsgolfere frem. Resultaterne var på det jævne med undtagelse af de 3 der endte i toppen. Gert, John og webmasteren scorede alle 36 point. Thomas scorede 18 med gik ind efter forni, så han kunne muligvis have truet fronttrioen.

I den samlede stilling betød resultatet at Webmasteren nu indtager førstepladsen, men med et meget beskedent forspring på under 1 point til John. Og da webmasteren ikke deltager på fredag, så ryger førstepladsen nok der

 

Kategorier
Uncategorized

Sommeren fortsætter

Fredag den 1.maj var en rigtig sommerdag. Udover at der deltog et par gæster så var 12 fredagsgolfere mødt frem til dagens dyst og selvom greens bestemt ikke er særlig gode så var der alligevel et par stykker som fandt nøglen til nogen gode scores. Gert vandt suverænt med 37 point mens Claus som runner op måtte nøjes med 35.

I den samlede stilling forsvarede Kurt med nød og næppe førstepladsen , men er nu kun 0,1 point foran webmasteren, mens Gert med den fine førsteplads rykker op på den sidste podieplads.

Kategorier
Uncategorized

Så er det blevet rigtig godt golfvejr

Den 3. fredag i sommerturneringen var der ikke meget sommer over. Regn fra morgen til aften, men til trods herfor vovede 6 fredagsgolfere sig ud, da de troede mere på diverse vejrapps, i stedet for at kigge ud af vinduet. Nå de kom hurtigt på andre tanker og gik ind efter hul 4.

Men de 2 følgende fredage blev vi så begunstiget af vejret, solskin fra morgen til aften og rekordmange fredagsgolfere havde fundet vej til Mollerup. 16 deltagere den 10/4 og 15 deltagere den 17/4. Og den sidste fredag blev vi endda 18 deltagere, da Jan havde inviteret 3 gæster med. Han benyttede lejligheden til at fejre sin forlængst overståede 80-års dag med øl og pariserbøf til hele flokken. En stor tak til Jan for det fine traktement.

Den første fredag var det Henrik der med 32 point vandt foran Gert ligeledes med 32 point, mens det i fredags var Kurt der vandt med 31 point foran Arne ligeledes med 31 point. Et stort til lykke til vinderne.

I den samlede stilling har Kurt nu lagt sig pænt i spidsen med nsæsten 4 points forspring til Henrik, som er et lille point foran webmasteren. Og det er først på de efterfølgende pladser vi finder de sidste års duellanter Arne og John. Dejligt med lidt nyt blod i toppen, så det skal blive spændende at se om Kurt kan holde fast.

 

Kategorier
Uncategorized

Sommerturnering 2026 startet

Sommergreens blev åbnet fredag den 27/3 kl. 12.00 og Uffe havde selvfølgelig reserveret teetimes den dag fra kl. 12.00. Så Fredagsklubben blev de første til at spille 18 huller til sommergreens i 2026. Der var mødt 10 fredagsgolfere frem og de nød at spille alle 18 huller. Fairways var glimrende og greens acceptable årstiden taget i betragtning. Det blæste en del, måske var det årsagen til at scores ikke blev særlig gode. Webmasteren vandt den første afdeling med 29 point foran Arne med kun 25 point.

Fredagen efter blæste det igen en del og da det jo var langfredag, var det kun mødt 6 fredagsgolfere frem. Webmasteren viste stabilitet ved igen at score 29 point. Men denne gang rakte det dog kun til en 3. plads, da han blev overgået af Uffe der fik flotte 30 point, mens den nu pensionerede skolelærer til trods for en begyndende fiberskade i albuen scorede 32 point.

Kategorier
Uncategorized

Vintermesteren er kåret

Til vores store men behagelige overraskelse så åbnede sommerbanen fredag den 27/3 kl. 12.00, præcis på det tidspunkt hvor vi havde bestilt tid til den sidste runde på vinterbanen. Sidste runde i vinterturneringen blev derfor allerede afviklet den 20/3. Her vandt Arne foran John, men det var ikke nok. John kunne så med det yderste af neglene holde fast i førstepladsen med 0,31 points forspring til Arne.

John er derfor ny vintermester. Et stort til lykke til ham med en ny sejr i fredagsklubbens efterhånden mangeårige tilværelse. På den 3. podieplads kom Myhren, men der var langt op til de 2 øverste på medaljeskamlen.

Derfor startede sommerturneringen i fredags. Resultaterne herfra bliver dog først indberettet efter langfredags resultater, så alle har mulighed for at se det endelige resultat af vinterturneringen, men jeg kan da godt røbe, at den første vinder af sommerturneringen 2026 var både fortjent og særdeles sikkert.

Kategorier
Uncategorized

Starten på 2026

Så fik vi indledt golfsæsonen 2026 med at spille de 11 vinter huller i Mollerup, og det skulle vise sig at være noget af en udfordring. Jorden var let frosset til, men ikke værre end at man sagtens kunne få en tee i jorden. Men greens var nok de sværeste, vi indtil nu i vintersæsonen har været udsat for. Typisk blev indspil enten alt for korte eller alt for lange, og puts kunne nemt ramme en frossen knold og dermed dreje meget til højre eller venstre. Scores var da også derefter, idet ingen formåede at nå de 22 point, som vi alle gerne skulle kunne nå.

Claus var dog tæt på med 21 point og vandt foran Brian med 20. I den samlede stilling er det stadig John, der fører 3 point foran Arne, mens Myhre kommer på den sidste podieplads 4 point efter Arne.

Og med det vintervejr vi har nu og som ser ud til at vare et pænt stykke tid, så varer det nok et stykke tid før vi kan tage fat på næste spillerunde.

Kategorier
Uncategorized

Sidste runde i 2025

Så er den sidste runde i vinterturneringen 25-26 afviklet. Vi spillede 14 huller i rimeligt vejr og da greens var blevet tromlet var forholdende noget bedre end sidste fredag. John vinder åbenbart alt lige i øjeblikket og med 34 point blev han igen nr.1  og øger dermed også afstanden til Arne i den samlede stilling. Denne fredag var det dog kun på hcp at han fik førstepladsen, da formanden og Arne også scorede 34 point. Et stort til lykke til John med førstepladsen og ligeledes stort til lykke med de 72 juleaftensdag.

Jeg har lavet lidt nyt på hjemmesiden idet man nu vil kunne se en opdateret liste i bunden med de 15 bedste danske herregolfspillere placering på verdensranglisten. Denne liste vil blive automatisk opdateret hver gang verdensranglisten bliver opdateret typisk hver mandag.

Til slut vil webmasteren ønske alle fredagsgolfere en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår med masser af point, pars og birdies.

Kategorier
Uncategorized

Juleturnering 2025

Så fik vi afviklet den traditionelle juleturnering, som optakt til vores julefrokost. Uffe havde sponsoreret en kasse ProV1 bolde og dem sikrede Arne sig, da han var helt suveræn og vandt turneringen med hele 43 point på de 17 spillede huller, mens stabile John måtte nøjes med 39 point og andenpladsen.

Et stort til lykke til Arne og en stor tak til Uffe for den flotte sponsorpræmie.

Efterfølgende havde vi en særdeles hyggelig julefrokost på Brocafeen, hvor alt var som det plejer at være. Så nu må vi ogang med at tanke kassen op igen, så vi kan komme på vores traditionelle forårstur.