Kategorier
Uncategorized

Så er det blevet rigtig godt golfvejr

Den 3. fredag i sommerturneringen var der ikke meget sommer over. Regn fra morgen til aften, men til trods herfor vovede 6 fredagsgolfere sig ud, da de troede mere på diverse vejrapps, i stedet for at kigge ud af vinduet. Nå de kom hurtigt på andre tanker og gik ind efter hul 4.

Men de 2 følgende fredage blev vi så begunstiget af vejret, solskin fra morgen til aften og rekordmange fredagsgolfere havde fundet vej til Mollerup. 16 deltagere den 10/4 og 15 deltagere den 17/4. Og den sidste fredag blev vi endda 18 deltagere, da Jan havde inviteret 3 gæster med. Han benyttede lejligheden til at fejre sin forlængst overståede 80-års dag med øl og pariserbøf til hele flokken. En stor tak til Jan for det fine traktement.

Den første fredag var det Henrik der med 32 point vandt foran Gert ligeledes med 32 point, mens det i fredags var Kurt der vandt med 31 point foran Arne ligeledes med 31 point. Et stort til lykke til vinderne.

I den samlede stilling har Kurt nu lagt sig pænt i spidsen med nsæsten 4 points forspring til Henrik, som er et lille point foran webmasteren. Og det er først på de efterfølgende pladser vi finder de sidste års duellanter Arne og John. Dejligt med lidt nyt blod i toppen, så det skal blive spændende at se om Kurt kan holde fast.

 

Kategorier
Uncategorized

Sommerturnering 2026 startet

Sommergreens blev åbnet fredag den 27/3 kl. 12.00 og Uffe havde selvfølgelig reserveret teetimes den dag fra kl. 12.00. Så Fredagsklubben blev de første til at spille 18 huller til sommergreens i 2026. Der var mødt 10 fredagsgolfere frem og de nød at spille alle 18 huller. Fairways var glimrende og greens acceptable årstiden taget i betragtning. Det blæste en del, måske var det årsagen til at scores ikke blev særlig gode. Webmasteren vandt den første afdeling med 29 point foran Arne med kun 25 point.

Fredagen efter blæste det igen en del og da det jo var langfredag, var det kun mødt 6 fredagsgolfere frem. Webmasteren viste stabilitet ved igen at score 29 point. Men denne gang rakte det dog kun til en 3. plads, da han blev overgået af Uffe der fik flotte 30 point, mens den nu pensionerede skolelærer til trods for en begyndende fiberskade i albuen scorede 32 point.